Det er blevet så almindeligt blandt middelklassen at ansætte au pairs, at forskergruppen i Det Nationale Center for Velfærd SFI fik deres første kontakter til au pairs fra deres eget sociale netværk. I dag udkommer rapporten Den danske au pair-ordning – en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, baseret på interview med både au pairs og værtsfamilier.
Mange af værtsfamilierne i undersøgelsen giver udtryk for, at de tidligere havde fordomme om folk, der ansatte ’billig hushjælp’, men at de havde ændret holdning efter at de selv havde valgt at ansætte au pair. Valget er ofte motiveret af, at ankomsten af barn nummer to eller tre – eller anskaffelsen af f.eks. en hund – gør det umuligt for folk at få hverdagen til at hænge sammen, med mindre de skærer ned i deres arbejdstid. I stedet hyrer de så en au pair.
At husarbejdet i Danmark stadig primært hænger på kvinderne, illustreres af, at det er dem, der har måttet overveje, om de burde gå ned i tid for at kunne nå rengøringen og madlavningen. Ikke hos et eneste værtsparrene havde det været på tale, at manden skulle gå ned i tid. Samtidig oplever mange værtsfamilier, at det er under deres værdighed og kvalifikationer at bruge tid på husligt arbejde. Som en ’værtsfar’ udtrykker det: »Det giver jo ikke mening, at Lise skulle arbejde 25 timer for så istedet at gå herhjemme og lave arbejde, som en ufaglært filippiner eller polak kunne gøre.«
Hverken denne eller flertallet af værtsfamilierne har imidlertid ufaglærte til at udføre lavstatusarbejdet. Blandt de filippinske au pairs har langt de fleste mindst mellemlang videregående uddannelse, men i de danske hjem er det deres ufaglærte arbejdskraft, der efterspørges.
Hun bager endda boller!
SFI konkluderer, at det sjældent er kulturudveksling, der er den primære motivation for hverken au pair eller værtsfamilie.
En ’værtsfar’ siger f.eks. om, hvorfor de endte med at ansætte en au pair:
»Vi forsøgte os med en professionel rengøringsordning. Vi gav næsten 4.000 kr. om måneden for at få gjort rent i det her hus én gang om ugen, og kvaliteten var helt håbløs. En ung pige i huset ville koste en 7-8-9.000 kr. eller sådan noget, og hvis man så oveni skulle have rengøringshjælp, så er det pludselig 11-12-13.000 kr. om måneden.«
Debatten i medierne og de mange historier om au pairs, der bliver udnyttet ud over kontrakten, betyder imidlertid, at mange værtsfamilier føler stort behov for at legitimere deres beslutning og understrege, at de behandler au pairen helt »efter bogen«.
For mange værtsfamilier bidrager au pairen både til nødvendige huslige pligter såsom rengøring og med mere luksusprægede service, som f.eks. at gøre morgenerne behagelige. En ’værtsmor’ fortæller f.eks.:
»Det er fantastisk om morgenen! Og hun har lært at bage boller! Vi står alle sammen op ved 6-tiden, og hun er så heroppe 6.20. Så går hun i gang med at dække morgenbord, og lige hvis der er noget, rydder hun det sidste op. Så smører hun madpakker og smækker bollerne i ovnen, og så når vi kommer ned ved 7-tiden, går hun med hunden. Så er der ligesom ro hernede. Og når vi så smutter af sted kvart i 8, sætter hun sig selv ned og spiser, og så rydder hun op.«
Af interviewene fremgår også, at værtsfamilier muligvis begynder at stille højere krav til f.eks. rengøringsstandarden, end de ville have gjort, hvis det var dem selv, der skulle udføre arbejdet. Et grelt eksempel er en au pair, som skal gøre hele huset rent mandag, onsdag og fredag, og hver dag vasker tøj, badeværelser og køkken.
Intet nyt
Au pair-markedet er de sidste 10 år blevet så omfattende, at mange værtsfamilier foretrækker at finde au pair gennem deres netværk af andre værtsfamilier eller tidligere au pairs. Søger de på nettet, får de alt for mange hits, og slår de selv en annonce op, for de alt for mange ansøgere. Samtidig er der opstået en underskov af ’agenturer’, der ofte viser sig at være enkeltpersoner, som kræver gebyrer fra både au pair og værtsfamilie for uigennemskuelige service.
Som SFI selv skriver i indledningen af rapporten, lægger undersøgelsens resultater sig i forlængelse af allerede eksisterende viden på området. SFI dokumenterer dermed ikke noget, som ikke allerede har været kendt viden, siden migrationsforsker Helle Stenum udarbejdede rapporten Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel udveksling? på opdrag fra fagforbundet FOA i 2008. Det ’nye’ i SFI’s rapport er ifølge forskergruppen omfanget af datamaterialet, der omfatter interview med 39 au pairs og 31 ’værtsforældre’, 10 forskere og foreningsfolk, og analyser af registerdata fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering samt Danmarks Statistik.
Problemet er indbygget
Mens flere af au pairerne fortalte om brud på kontrakten og dårlig behandling, var det ikke muligt for SFI at få interview med værtsfamilier, som selv mente at misbruge ordningen – men flere fortalte, at de kendte andre værtsfamilier, som brød kontrakten. I fem tilfælde har SFI interviewet både au pair og værtsfamilie i samme husstand, hvilket på den ene side kan have dæmpet interviewpersonernes åbenhed, men på den anden side kunne give indsigt i, hvordan en situation kunne opfattes forskelligt af parterne.
SFI konkluderer, at roden til mange af problemerne bunder i selve den »tvetydige karakter af relationen imellem værtsfamilier og au pairs, og det paradoks, at opholdet bør være ’ligeværdigt’, men samtidig er fundamentalt ulige, med værtsfamilierne som den stærke part.
Dermed kan en del af de oplevede problemer føres tilbage til ordningen selv og de ganske uklare rammer, den udstikker, samt det grundvilkår, at opholdene finder sted i den ene parts private hjem.«
Opholdet er ifølge SFI oftest til gensidig glæde, hvis au pairen er der for »mere end penge«, og værtsfamilien har ansat hende af andre årsager end blot hjælp til huslige pligter.
En del af de interviewede au pairs fortæller imidlertid, at de føler sig som en »tjenestepige«, »billig arbejdskraft«, »robot« eller »slave«, og at de oplever, at værtsfamilier truer med at smide dem ud, hvis de ikke accepterer, hvad der kræves af dem.
Anerkendes som arbejde?
Blandt andre FOA og Enhedslisten har foreslået, at Danmark tiltræder ILO-konventionen om husarbejderes rettigheder fra 2011 og anerkender au pairs som arbejdere.
I Aupair Agency, der formidler kontakt mellem danske familier og au pairs er man ikke i tvivl.
3.150 kroner er "rigtig, rigtig mange penge".
"De 3.150 kroner er efter, at alle udgifter er betalt. Dem kan man bruge på tøj, smykker og rejser. Det er ikke alle danske familie, der har så mange penge til rådighed, efter de har betalt deres rejser," siger direktør Lina Von Bale til Politiken.
Politikere i SF og Enhedslisten vil have hævet lønnen, når au pair-ordningen senere på året skal revideres.
Det samme ønsker fagforbundet FOA, der mener, at godt 3.000 kroner for 25-30 timers husligt arbejde er "lommepenge".
En undersøgelse viste for nylig, at syv ud af ti danskere mener, at det er regulært arbejde og ikke kulturel udveksling, når filippinske au pairs gør rent, henter børn og køber ind.
Cirka 80 procent af de godt 4.500 au pairs, der er i Danmark, kommer fra Filippinerne.
aupairagency agentur7
aupairagency er nyt au pair agentur
Der er stor behov for au pair i Danmark, derfor har vi tænkt os at formidle au apairs til danskerne.
Aupair Agency Denmark er et full service Au Pair agentur der formidler kontakt og yder bistand til familie og au-pair før og under au-pair opholdet.
Vi formidler au-pairs fra hele verden til danske hjem. Udover formidlingen yder vi bistand til den danske familie og au-pair gennem hele forløbet:
Interviews med værtsfamilie, Udvælgelse af Au-pair, Udfyldelse af dokumenter, Rejse til Danmark, Ankomst i Danmark, Arbejdet hos familien – startfasen, Konfliktløsning
Hele pakken incl. formidling, rådgivning og konfliktløsning koster kun 3.050 kr. incl. moms. Flybillet er ikke inkluderet i vores pris
Mange familie oplever at au pair løber væk fra familier så snart de tror at de har fundet nogle andre.
Men au pairagency danmark formidler au pairer og evt sender dem hjem hvis du synes at de lever ikke op til familiens krav!
Beskrivelse: aupair agency er en full service au pair formidlings agentur. Vi finder den rigtige aupair til familier, velkommen til aupairagency.dk to, Danmarks største online au pair agentur. Vi formidler aupairs, så i undgår problemer. Kontakt aupairagency i dag gratis.
Omhandler: Find au pair, og aupair i Danmark find aupair gennem bureau Velkommen til Aupair Agency Au pair agency Denmark Søg Au-pair Au-pair regler Priser Kontakt Info/presse Ledige au pairs Aupair Agency DanmarkAupairagency Denmark er et full service aupair formidlings agenturPt har vi en au pair fra...
Registreret: onsdag den 24. august 2011
Vigtighed: 2/10
Links: 7
Rang: 4413542
Hjælp til at finde den rigtige aupair
2 har abefalet denne artikel
Egedal: Hvordan sikrer man, at en aupair ikke får betalt sin flybillet af en dansk familie og stikker af så snart flyet er landet. Eller at aupairen flytter ind og arbejder sort ved siden af arbejdet i familien? Og hvordan kan en aupair være sikker på, at den familie, man har fået arbejde hos, ikke bare udnytter én som billig arbejdskraft?
Det er nogle af de ting, Lina Von Bale og Thomas Christensen fra Knardrup vil forebygge med deres nye aupairagentur Aupair Agency. Parret bor sammen og har en datter på tre, og de har selv haft et par aupairs og prøvet, hvordan det er ikke at have nogen at søge råd og vejledning hos.
Vi kunne se, at der kunne gøres nogle ting anderledes og bedre, siger de til Frederiksborg Amts Avis. Så i starten af november startede de Aupair Agency, som de selv betegner som det første aupairagentur i Danmark.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis
g var med aupairagency.dk ... Med en profil kan du deltage i debatter, kommentere på artikler og mødes med alle dine venner i Woman.dk's ...
www.min-mave.dk/debat/baby/thread-2384100.htm?p=2
24/08/2013 - Jeg har kikke tpå forskellige bureauer, såsom aupairagency og kangarro. Men har i nogle erfaringer med disse? Hvad koster en .... Nye artikler ...
20/08/2013 - http://www.aupairagency.dk/index.php?do=page&id=0812293 :-) ...aupairagency.dk har selv leder efter en au pair. .... Nye artikler ...
